Aarhus læser højt!

Det er ikke længe siden Aarhus læser højt, blev nævnt på bloggen. Men idag vil jeg dedikere lidt mere plads til dette arrangement, det er nemlig min ‘baby’, som jeg har været med til at arrangere heelt fra bunden. Jeg har været med til det hele, lige fra at sidde at hitte på idéer, til at skrive cirka en million mails, til at holde mange, mange møder, til at klippe klistre og dele hundredvis af flyers ud. Og drikke flere kopper kaffe end jeg har gjort nogensinde før.

Det har været en vildt spændende proces, og som en relativ uerfaren studerende som mig, har det været virkelig lærerigt, at være med til at udvikle et projekt helt fra dets spæde start til den store finale, som er nu på torsdag, d. 19. april.
Når Aarhus læser højt på torsdag, kan man opleve et væld af arrangementer, der på hver sin måde sætter fokus på højtlæsnings mange aspekter. For højtlæsning er ikke kun ‘for børn’, men er faktisk også ret vedkommende for helt voksne og sådan nogle næsten voksne som mig. Det giver en mulighed for at opleve litteratur på anden en måde, end hvis man bare læser selv. Læseoplevelsen bliver social og der kan udvikle sig nogle ret gode snakke omkring alt muligt, når man læser litteraturen sammen. I skulle tage og prøve det. Det er fedt!

Men tilbage til programmet, som jeg gerne vil reklamere skamløst for her. På torsdag kan man som sagt opleve en masse fine højtlæsningarrangementer. Her følger blot et lille udpluk.

Man kan starte dagen ved Hovedbiblioteket, hvor forfatterbusterne i Mølleparken komme til live, når ‘Litterater til låns’, læser forfatternes litteratur højt. Senere på dagen bliver Mølleparken ramme for højtlæsning på kinesisk, hvor kursister fra LærDansk læser H.C. Andersens ‘Nattergalen’ højt.

Senere på formiddagen læser Aarhus Lærerforenings Styrelse op på Hovedbanegården, hvor Rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen også læser højt senere på dagen.

På det nyåbnede Godsbanen er der hele 9 danske forfatter der læser højt om eftermiddagen og det er ganske gratis! Senere på aftenen kan man igen opleve 3 forfattere læse højt af egne værker. Det koster sølle 30 kr.

Bibliotekerne disker selvfølgelig også op med højtlæsningarrangementer. Nogle steder læser forfattere højt, andre steder tager bibliotekarerne selv teten og læser digte og alskens litteratur højt.

Slår man et smut forbi Den Gamle By ved 14-tiden, læser to smukke 1700-tals frøkener højt i Møntmestergården. Efter dette fine arrangement kan man slå et smut forbi ‘Rutern’, hvor der er forfatterhøjtlæsning kl. 16. Herefter kan man jo passende gå ned i Score-Føtex i Guldsmedegade, hvor der læses kontaktannoncer højt.

Hvis man selv har lyst til at komme på banen, er der åben rap-workshop hos Rap Akademiet i 8210, Læsestafet i Kulturhuset Herredsvang, Fortællecafé på Løve’s og Non-stop-live drop-in-læsegruppe i Idébutikken i Fredriksgade.

Og der er mere endnu, men det kan i læse mere om her  www.aakb.dk/aarhuslaeserhoejt og her www.facebook.com/aarhuslaeserhoejt

Det bliver altså en dejlig dag fyldt med læseglæde og dejlig litteratur – så KOM!

 

Udgivet i Aarhus, Litteratur, Oplevelser | En kommentar

Jeg lytter til…

Her er et lille udpluk af, hvad jeg lytter til pt. Go weekend :)

 

Udgivet i Musik | 2 kommentarer

Titanic repremiere

Biograffilm har med de nyeste 3D-versioner og forskellige repremierer på gamle 2D-film fået en revival. Film skal ses i biografen, men bliver det i mindre og mindre grad end tidligere. Men med repremieren på klassiske film i 3D, som fx Titanic synes biografen at have fået en slags berettigelse igen.

Jeg så Titanic for første gang i 1998, da jeg som 11-årig blev opslugt af en meget gribende fortælling om “skibet der ikke kunne synke” på det store lærred, men i lige så høj grad blev jeg revet med af det romantiske kærlighedsdrama, der udspiller sig mellem den fattige Jack (Leonardo DiCaprio) og den velhavende og forkælede Rose (Kate Winslet). Jeg vil stadig sige, at det er disse karaktere, der bærer filmen og som medvirker til, at man kan tolerere alt den ulykke, som præger den sidste del af skildringen om Titanic. Filmen ville ikke have fået dens ikoniske status uden. For Titanic er en storslået film på mange måder.

Jeg blev faktisk positivt overrasket over, hvor grebet jeg egentlig blev af den endnu engang, da jeg for nyligt genså filmen efter mange års pause. For selvom James Cameron smører lidt for tykt på med patos og følelsesporno under skibets forlis, hvor bl.a. to gamle mennesker ligger i deres seng, mens vandet fosser ind omkring dem og i en lignende scene, hvor en fattig mor fortæller godnathistorier for hendes små søde børn, som er dømt til døden. På trods af, at der bliver skruet lidt vel meget op for tårekanalerne, så gør Titanic’s meget velbeskrevede og velspillede karaktere, at skildringen om skibskatastrofen bliver vedkommende og ikke mindst, at den cinematiske fortælling fungerer.

Som DRs filmanmelder Per Juul Carlsen udtrykker det:

“Jeg havde egentlig planlagt en småblasert anmeldelse, der på den ene side slog fast at ‘Titanic’ lider håbløst af storhedsvanvid på alle planer men på den anden side også er en stor bedrift med sine mange lag af historier og sin utrolige rekonstruktion af Titanics forlis. Men efter et kvarters tid af ‘Titanic’ begyndte jeg ligeså stille at indse, at den her film nok var bedre end jeg huskede den”.

Læs hele anmeldelsen her.  Titanic kan opleves i landets biografer fra d. 4. april og fortjener under alle omstændigheder at blive genset på det store lærred. Det er måske ikke filmkunst, men det er vældig god underholdning.

Billedet er lånt her.

Udgivet i Film, Oplevelser | Skriv en kommentar

Litteraturen udenfor bøgerne

Jeg elsker at læse bøger, det er bestemt ikke nogen hemmelighed. Men jeg elsker også sproget, og ordene når de kommer ud ad bøgerne og fortælles. Indenfor den næste måneds tid kommer ordene ud ad bøgerne i både København, Århus og Aalborg, og det glæder mine lyttende ører meget!

Den 19. april læser Århus højt hele dagen og over hele byen. Fang en god historie på vej til arbejde, eller når du køber ind. Der er i den grad ord og fortællinger i luften d 19. April i Århus :) Se mere her

Fra d 17-28 April løber festivalen ‘Lyd + Litteratur‘ af stablen i både København og Århus. Festivalen leger med spillet mellem litteratur, musik og lydkunst og byder på møder mellem forfattere og musikere. Dejligt!

På Nordkraft i Aalborg kan man i perioden fra d 19-21 April opleve ORDKRAFT, som beskrives som ‘et møde mellem forfattere, formidlere og læsere i alle aldersklasser’. Og der vil foruden litteraturen være fokus på teater, musik og meget andet.

Der sker sikkert meget mere på denne front i løbet af foråret og sommeren, men hermed et lille udpluk! Jeg glæder mig allerede :)

Udgivet i Aarhus, Litteratur, Oplevelser | Skriv en kommentar

Gårsdagens København

I går var jeg i København for at deltage i en konference afhold af Dansk Erhverv. Dansk Erhverv holder til inde på den gamle Børsbygning, bygget i 1618-1624 af Christian IV – ja, man har vel lavet sin research … :)

Konferencen omhandlede Sensorial Shopping og deltagerlisten var lige fra BruunsBazaar til DeTours, Fireball og Malene Birger. Der var virkelig mange spændende oplæg, som lige ramte plet, hvad angår mit fag. Der var frokost og kaffe og salene var fantastisk smukke – ja, jeg var imponeret. Hvis I engang skulle få mulighed for at komme til noget derinde, så sig ja – om ikke andet så bare for at opleve en af Københavns historiske bygninger.

Efter at have være til konference tog vi hen på Dansk Design Center. Oplevelsen her var lidt flad, da de havde taget to ud af tre udstillinger væk. Til gengæld var den ene udstillign, der nu var, ganske god og vi kom gratis ind. Men det var ikke fordi vi brugte så lang tid derinde – jeg må indrømme, at jeg havde haft lidt større forventninger til det. Men igen, hvis man er omkring hovedbanen og lige skal slå lidt tid ihjel, så kan man jo ligeså godt tage derind, når nu det i disse dage er gratis.

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret, Oplevelser | Skriv en kommentar

Bare fordi det er gratis

Her på bloggen er vi jo ret vilde med gratis glæder. Og vi kan rigtig godt lide når det er kulturelle gratis glæder.

Derfor vil jeg lige dele dette link med jer. Hvis man trykker på dette link kommer man ind på TDCs hjemmeside, hvor man af ukendte årsager kan downloade L.O.C.s nyeste album. Jeg har aldrig rigtig lyttet til L.O.C., altså med undtagelse af når han bliver spillet i radioen, men når man nu kan få et helt gratis album, så vil jeg da lige gøre forsøget.

Jeg ved ikke hvor længe man kan downloade albummet gratis, så skynd jer at komme ind og trykke download.

Udgivet i Musik | Skriv en kommentar

Søndag i regnvejr

Jeg har tidligere skrevet om, hvad man kunne finde på, når søndagen viser sig i sin vådeste version. Præcis som den gør det idag. Så vi må jo følge trop og finde flere regnvejrs-tidsfordrivs ting frem fra deres skjul:

- Man kunne læse Søren Ulrik Thomsens digt Ode til Regnen fra digtsamlingen Rystet Spejl fra 2010.

- Man kunne høre Tina Tuners I can’t stand the rain:

 

- Man kunne se Rainman:

 

- Man kunne læse Ulla-Lena Lundbergs bog Regn fra 1997

 

- Man kunne finde klassiker eksemplet frem:

 

 

God søndag! :)

 

Udgivet i Blandede Bolsjer, Film, Litteratur, Musik | Skriv en kommentar

Aarhus havn

Der kan være rigtig mange meninger om Aarhus havn og om det nye Doc 8000. Men jeg synes, at man skal huske på, at Aarhus havn er mere end kraner sat overfor fancy arkitektur. Den anden dag tog jeg ned på havneområdet helt henne ved Aarhus træskibshavn. Jeg har aldrig været der før, men hold da op hvor var det bare et fantastisk sted. Stedet var en skøn blanding af noget smukt og råt og trods jernbanen lige op til, var der en helt særlig ro dernede. Enkle folk gik og arbejdede og flere af de ‘lokale’ havde fundet et sted i solen og slået sig ned med en kold øl. Vi gik helt ud på bådbroerne og ud på stenene for at sidde der, helt usynlige for alle inde på land og der sad vi så og nød foråret og fortrød, at vi ikke havde taget frokost med derud.

Men frokostmuligheder var der dog nok af, for stedet vrimlede med fiskebutikker og her snakker vi altså rigtige fiskebutikker med verdens lækreste fiskedunser. Skal man have fisk, så synes jeg man skal tage derned og købe det og samtidig mærke havnestemningen – det var som sagt rigtig skønt!

Udgivet i Aarhus | Skriv en kommentar

Hello, I love you – WEEKEND

Idag er det weekend. Og det er tiltrængt.

Jeg har derfor ikke så meget på hjerte, udover en lille fredagssang. Det er en god, gammel klassiker med The Doors. Der er ingen dybere mening med valget af sangen, udover at jeg har haft den på hjernen HELE dagen af uvidste årsager.

God weekend til alle.

Udgivet i Musik | 2 kommentarer

Super Mario Bros

Jeg har tidligere skrevet dedikerede indlæg om 80′erne og 90′erne, bl.a. i dette nostalgiske indlæg. I dag vil jeg tage jer med tilbage til endnu en nostalgisk ting fra min barndom – tilbage til Super Mario Bros, som jeg i mine spæde barndomsår spillede på min storebrors gamle nintendo og stadig kan huske melodierne fra. Hvem husker ikke paddehattene, skildpadderne, mønterne og svampene, som enten gav ekstra liv eller gjorde Mario stor igen efter, at han var blevet ramt og skrumpet ind til en miniudgave. Inden jeg kører helt i selvsving, så får I her et link, så I selv kan prøve kræfter med den gamle akadeversion og være 7 år sammen med mig igen :)

Super Mario Bros

Udgivet i Blandede Bolsjer | Skriv en kommentar