Forbered dig – find det rigtige koncerttøj

by admin

9861-concert-audience

Vi har alle været dér, mand som kvinde. Der er få timer til koncerten på det hippe spillested, og henne på sengen ligger der bunker af tøj, og alligevel spreder panikken sig. Hvorfor kan man ikke finde det helt rigtige koncerttøj? Vi giver dig her et par nyttige tips, så du slipper for panik, når du nu burde glæde dig til årets koncert.

Inden du kyler tøjet ud fra skuffer og skabe, bør du først analysere spillestedet og koncertens varighed. Skal du til festival eller en indendørs koncert? Varer koncerten halvanden time, eller skal du stå op i de næste mange timer? Skal du til festival, så tænk på, at vejret hurtigt kan slå om. Til den udendørs koncert bør du derfor gå efter:

  • Vandtæt fodtøj (gerne flade sko, så du undgår ømme fødder)
  • Regnslag
  • Kasket eller solbriller i tilfælde af megen sol
  • Lag-på-lag (jeans, T-shirt og trøje)
  • Nedton looket med casual og praktisk tøj, der kan tåle at blive vådt og beskidt

Måske står solen højt på himlen, når det første band spiller op til fest på scenen, men intet kan ødelægge oplevelsen, som hvis du pludselig står med kolde fødder og en gennemblødt T-shirt få timer senere. Det er ikke særligt fedt at skulle pakke skoene ind i grimme fryseposer og gaffatape for at holde fødderne tørre, så husk at tænke praktisk frem for kun i stil. Medbring evt. en rygsæk med et regnslag og en varmere sweatshirt.

Til den indendørs koncert skal du tænke på, at det kan blive rigtigt varmt undervejs. Vælg derfor:

  • Åndbar top/T-shirt (der ikke ”klistrer”)
  • Jeans/nederdel (alt efter om du vil dresse op eller ned)
  • Komfortable og luftige dansesko

At vælge det rigtige koncerttøj handler ikke nødvendigvis om at finde det fedeste tøj i skabet, men i stedet om at finde det look, der får dig til at slappe af og lytte til musikken. Dit glade smil og skønne dansetrin er nemlig dét, der skiller dig ud fra mængden! Er du som pige ikke vant til stiletter og nederdele, så gå efter dine elskede jeans og tilføj i stedet lidt ekstra tilbehør.