Scenetøj – er der nogen grænser?

by admin

scen

Da Michael Jackson i sin tid begyndte at bære hvide strømper som en del af sit sceneshow, var der mange, der kiggede en ekstra gang og tænkte: ”Nej, det kan man da ikke”. Sagen var dog blot den, at gimmicken var gennemtænkt ned til mindste detalje og rent faktisk understregede de hvide strømper føddernes bevægelser under dansen, idet de skabte en kontrast til det mørke scenetøj. Nævner man i dag hatten, handsken og de hvide strømper, er ingen længere i tvivl om ophavsmanden – Michael Jackson, måske vor tids største entertainer og sanger.

Scenetøjet er med til at definere kunstnerens personlighed i en konkurrencepræget musikbranche, hvor man nemt drukner, hvis man ikke forstår at brande sig selv. Vil man derfor frem, er scenetøjet bestemt én af de mange ting, man bør lægge særligt vægt på. Hvilken stil ønsker man at viderebringe, dels gennem musikken og dels gennem show og tøjstil? Det handler om at finde den røde tråd. Måske er du til smarte tanktoppe med prints eller en smart læderblazer med en komfortabel skjorte? Husk gerne at vælge tøj, der er rart at bevæge sig i på scenen.

I dag er der nærmest ingen grænser for, hvad vi ser på musikscenen. De mest kendte navne på musikscenen bryder jævnligt grænser. Lad os blot nævne et navn som Lady Gaga, der for alvor har sat fokus på gakket scenetøj, men det virker som regel efter hensigten. Der er dog også en lang række internationale kunstnere, der går lidt for langt. Her finder du eksempler på scenetøj, hvor man virkelig gik galt i byen.

Når du vælger dit personlige scenetøj, så tænk på følgende faktorer:

1. Tænk på, hvilken scene du skal optræde på
(Multiarena, hvor der er brug for masser af farver, glimmer og effekt eller en lille scene, hvor det måske er bedre med et ”pænt”, men også mere afdæmpet sæt.)

2. Tænk på, hvilken farve scenetøjet bør have
(Måske er der et lysshow eller en baggrundsskærm, hvorfor nogle farver virker bedre end andre.)

3. Tænk på at vælge noget tøj, du føler dig godt tilpas i
(Er du jeanstypen til hverdag, så integrér det i valget af scenetøj.)

4. Tænk på, hvad der passer til din musikgenre
(Hvad passer bedst til musikken og den følelse, du/I viderebringer?)

Husk dog også, at valget af scenetøj i høj grad handler om at skabe en individuel stil samt de momenter, der virkelig overgår tilhørernes forventninger. Det handler kort sagt om blikfang!